1430 (Fourteen‑Thirty)
En variant af Roman Key Card Blackwood hvor 5♣ viser 1 eller 4 nøglekort.
403 bridgeord på dansk med engelsk oversættelse.
403 opslag
Ingen opslag passer
En variant af Roman Key Card Blackwood hvor 5♣ viser 1 eller 4 nøglekort.
At afblokere en farve ved at spille høje kort i den rigtige rækkefølge.
En afgivelse er en erklæring om, at en eller flere af de resterende stik tilfalder modparten.
At smide af i en farve man ikke kan bekende.
Et signal til modstanderne om, at en melding er kunstig eller har særlig betydning.
Relaterede begreber: Kunstig melding, Makkeraftale
Et fysisk kort brugt til at markere, at en melding skal alerteres.
En anmodning om at få en afgørelse fra turneringslederen prøvet af en appelkomité.
Middelscore; tildeles når et spil ikke kan gennemføres korrekt.
En lavere middelscore, typisk når en spiller har delvist ansvar for en fejl.
En højere middelscore, typisk når en spiller ikke har ansvar for en fejl.
En turneringsform hvor spillerne løbende får at vide, hvordan de ligger i stillingen.
En turnering, hvor alle borde spiller de samme spil samtidig, så løbende stillinger kan offentliggøres efter hver runde.
En sandsynlighedsregel der siger, at modspillerens valg af kort begrænser sandsynlige fordelinger.
At bekende i den farve der er spillet.
Den meldte farve eller sans.
En konvention der viser præcis støtte og styrke efter makkers 1‑major åbning.
En berigtigelse er den lovbestemte håndtering af en uregelmæssighed.
En berigtigelse er den lovbestemte håndtering af en uregelmæssighed. Formålet er normalt at genoprette et rimeligt resultat, ikke at straffe.
Når den meldte kontrakt bliver vundet.
Meldekasser med kort, der bruges til at afgive meldinger i turneringsbridge.
Billedkortene: konge, dame og knægt.
Blackwood undersøger antallet af esser.
Blackwood undersøger antallet af esser. Varianter som Roman Key Card Blackwood undersøger i stedet nøglekort.
Relaterede begreber: Roman Key Card Blackwood (RKCB)
Et kort uden støtte fra nærliggende rang (fx en isoleret dame uden knægt eller konge).
At forhindre en farve i at løbe ved at have høje kort i den forkerte hånd.
En scoringsform hvor hvert spil er enten vundet, tabt eller uafgjort.
De første seks stik i en kontrakt.
De første seks stik i en kontrakt. Kontraktens trin angiver, hvor mange stik der skal vindes ud over bogstikket.
Spilførerens makker, hvis kort lægges åbent på bordet efter åbningsudspillet.
Bordet er spilførerens makker. Efter åbningsudspillet lægges bordets kort åbent, og spilføreren vælger kortene både fra bordet og fra hånden.
Den laveste score på et spil i parturnering.
En digital platform til bridge, undervisning og turneringer, ofte forkortet BBO.
De uskrevne regler for god opførsel ved bridgebordet.
En elektronisk enhed ved bordet til registrering og godkendelse af resultater.
En melding der angiver et niveau og en farve eller sans.
En holdscoringsmetode baseret på IMP mod et gennemsnitligt resultat.
Den spiller der styrer meldingerne i slemforløb og tager de endelige beslutninger.
Selve processen med at spille kortene i en kontrakt.
Point der overføres fra en tidligere runde eller session.
Et mesterskab, typisk på nationalt eller internationalt niveau.
Meldinger afgives med uret rundt om bordet.
Et rum i holdkampe hvor spillerne ikke kan se eller høre resultater fra det andet bord.
At give afkald på stik, typisk når man erkender, at de ikke kan vindes.
Deltager(e) i en turnering.
Den tidsperiode hvor fejl i regnskab eller resultater kan rettes.
En scoringsmetode hvor alle resultater sammenlignes IMP‑mæssigt mod hinanden.
En melding i modstandernes farve, der viser styrke eller en specifik håndtype.
Det stik der er i gang med at blive spillet.
Damen; et honnørkort med betydelig styrke.
Et gennemsnitsresultat brugt som reference i Butler‑scoring.
En kontrakt under udgangsniveau (fx 2♥, 2♠, 2NT).
At benægte en egenskab, fx støtte eller kontrol.
Et led ved bordet: Nord, Syd, Øst eller Vest.
Et signal der viser, at man ikke ønsker farven fortsat spillet.
To kipninger i samme farve for at fange to af modpartens honnører.
En kontrakt, hvor en dobling øger stikpoint, bonus og straf.
En melding der viser styrke, straf eller oplysning afhængigt af kontekst.
En farve med præcis to kort; kan give mulighed for trumfning.
At trække et kort eller trække trumfer.
Når en manglende honnør falder, fordi farven toppes eller fordi den ikke længere kan holdes.
En konvention hvor svarer viser en invitstyrke med støtte til makkers major i passet hånd.
At lade et stik gå med vilje for at afbryde modspillernes kommunikation.
Spilleren der sidder i øst.
Et kort med værdien otte; bruges i længdeangivelser og tælling.
At fjerne modspillernes sikre udspilsfarver før et slutspil.
Relaterede begreber: Slutspil
Et signal der viser, at man ønsker farven fortsat spillet.
Alt udstyr brugt i turneringen, fx meldekasser, kort, mapper og skifteplaner.
Esset; det højeste kort i farven og ofte et kontrolkort i meldinger og spilføring.
En melding der forsøger at undgå en strafdoblet kontrakt.
At spille en farve god ved at tvinge modstandernes honnører ud.
Et kort spillet med bagsiden opad, typisk ved uregelmæssigheder.
Et kort spillet med forsiden opad.
Den modspiller, som ikke bør komme ind, fordi et gennembrud eller en farvefortsættelse kan true kontrakten.
Betegnelse for farverne ♠ ♥ ♦ ♣.
Betegnelse for farverne ♠ ♥ ♦ ♣. Bruges i både meldinger og spilføring.
Antallet af kort i en farve; afgørende for meldinger og spilføring.
Et signal der viser, hvilken farve makker ønsker spillet.
Kulørsymbolerne ♠ ♥ ♦ ♣.
En farve med præcis fem kort.
En farve med præcis fem kort. Vigtigt i mange meldesystemer (fx 5‑kort major).
Deltagerfeltet i en turnering.
En farve med præcis fire kort.
En farve med præcis fire kort. Standardlængde i mange naturlige meldinger.
Et spring i ny farve der viser både en god farve og støtte til makkers farve.
Et kort med værdien fem; bruges i længdeangivelser.
Når svarer melder den fjerde umeldte farve som et kunstigt krav.
Udspil af fjerdehøjeste kort i en farve; standard i sanskontrakter.
Forbindelsen mellem hænderne via indgange; afgørende for etablering af farver.
At tvinge spilfører til at trumfe eller til at spille en uønsket farve.
Fordelingen af kort i farverne; afgørende for både meldinger og spilføring.
Point for korthed (singleton/renonce) eller længde.
Et signal der viser længde (lige/ulige antal kort).
Forkert forklaring af makkers melding; modstanderne kan få kompensation.
En korrekt og fuldstændig beskrivelse af makkerskabets aftale om en melding, ikke en vurdering af melderens aktuelle hånd.
Et kort med værdien fire; standardlængde i mange meldinger.
Et es eller en renonce, som forhindrer modparten i at tage første stik i farven.
En gaffel, fx A‑D over modstanderen.
En 3NT‑åbning der viser en gående minorfarve og ingen sidehonnører.
En zonestilling, hvor begge sider er i zonen.
At melde igen i sin egen farve eller sans.
At spille en farve igennem modstanderne for at tvinge honnører ud.
At genåbne meldingerne efter modstanderne har vist svaghed, for at forhindre passpil.
En genåbningsdobling efter modstanderne har vist svaghed; bruges for at holde meldingerne i gang.
Den position hvor en spiller kan genåbne efter tre pas.
En konvention, hvor 4♣ i bestemte sanssekvenser spørger efter esser.
En konvention, hvor 4♣ i bestemte sanssekvenser spørger efter esser. Den præcise anvendelse afhænger af makkerskabets aftaler.
Giveren er den spiller, der har første melding.
Giveren er den spiller, der har første melding. I turneringsbridge er kortene normalt allerede fordelt i en spilmappe.
Når kontrakten går ned og spilfører mister stik.
At miste stik i kontrakten; bruges om antal understik.
Skifteplaner der viser, hvor par og spil skal bevæge sig.
En farve hvor alle topkortene sidder hos én spiller; ofte gående.
En turneringsform hvor svagere spillere får pointfordele.
Hjerterfarven.
Hjerterfarven. En majorfarve, ofte vigtig i konkurrencemeldinger.
Et kort der kan stoppe modstandernes farve i sanskontrakter.
En holdturnering.
At lade modspillet vinde stik for at afskære forbindelser.
Et honnørkort: es, konge, dame, knægt eller ti.
Honnørpoint: A=4, K=3, D=2, B=1.
En bevægelsesform hvor alle par spiller mod hinanden i en sektion.
Et højt kort (typisk 10 og op); bruges i signaler og vurdering af styrke.
De 13 kort en spiller har.
Den samlede værdi af en hånd; vurderes via honnørpoint og fordeling.
I zonen; giver højere bonus og højere straf.
En melding der må passes.
En enhed i holdbridge, hvor forskellen mellem to scorer omregnes efter en international skala.
Modstandernes indblanding i meldeforløbet.
En indgang til en hånd, der giver adgang til etablerede stik.
At indkassere et sikkert stik ved at spille et højt kort.
Indmelderens makker; den spiller der svarer efter en indmelding.
En indmelding der viser en god farve og tilstrækkelig styrke til at konkurrere.
En form for slutspil, hvor spilføreren sætter en modspiller ind, så han må spille ud til spilførerens fordel, fx ind i en gaffel.
Relaterede begreber: Slutspil, Eliminering, Gaffel
En indre sekvens er to eller flere sammenhængende honnører under et højere, ikke-sammenhængende kort, fx K-B-10-x.
En scoringsform hvor forskellen i score omregnes til IMP.
En omvendt betydning af meldinger, fx omvendte minorstøtter.
En invitation viser ekstra styrke og beder makker vurdere, om parret skal fortsætte til udgang eller slem.
En invitation viser ekstra styrke og beder makker vurdere, om parret skal fortsætte til udgang eller slem. Pointintervallet afhænger af meldesystem og sekvens.
En invitstyrke med støtte til makkers farve.
En kunstig 2NT‑melding over makkers 1‑major, der viser stærk støtte og udgangskrav.
En kunstig svarmelding efter en sansåbning, som beder åbneren melde den næste farve.
En kunstig svarmelding efter en sansåbning, som beder åbneren melde den næste farve. Overføringen placerer ofte spilføringen hos sansåbneren.
Et spring der viser støtte til makkers farve.
En score fastsat af turneringslederen, når en uregelmæssighed har påvirket eller forhindret et normalt resultat.
En jævn hånd, typisk 4‑3‑3‑3, 4‑4‑3‑2 eller 5‑3‑3‑2.
Et signal der viser, om man ønsker farven fortsat spillet (positiv) eller stoppet (negativ).
Kamppoint brugt i holdturneringer baseret på IMP‑forskel.
En tilskuer der ser på spillet uden at deltage.
At spille mod en honnør i håb om, at modpartens højere kort sidder foran den, fx lille mod damen med esset og damen, når kongen mangler.
Relaterede begreber: Gaffel, Dobbelt kipning
Klørfarven.
Klørfarven. Den laveste farve i rang. Bruges i både meldinger og spilføring.
Knægten; et billedkort med moderat styrke.
Kongen; et vigtigt honnørkort.
En melding afgivet i konkurrence med modstanderne.
Det sidste bud i meldeforløbet, eventuelt doblet eller redoblet, som fastlægger spilfører, trumf eller sans og det krævede antal stik.
Et stik ud over bogstikket.
Et stik ud over bogstikket. En kontrakt på 4-trinnet kræver derfor ti stik.
Et es eller konge i en farve, vigtigt i slemundersøgelser.
En melding der viser kontrol i en farve, typisk i slemforløb.
En aftalt kunstig melding eller sekvens.
De enkelte spillekort i en hånd eller et spil.
Selve kortgivningen; én runde hvor fire hænder deles ud.
Korthed i en farve (singleton eller renonce); giver trumfpotentiale.
Systematisk udledning af skjulte hænder ud fra meldinger, udspil, signaler og de spillede kort.
Et komplet sæt på 52 kort.
Et krav er en erklæring om, hvor mange af de resterende stik en spiller forventer at vinde.
Et krav er en erklæring om, hvor mange af de resterende stik en spiller forventer at vinde. Spillet standses, og spilleren angiver sin spilleplan.
En melding der ikke må passes.
Et pas der viser styrke og kræver handling fra makker.
1NT‑svar der lover mindst én runde krav efter makkers major‑åbning.
At trumfe skiftevis i begge hænder for at udvikle mange trumfstik.
Kulørsvigt opstår, når en spiller undlader at bekende, selv om spilleren har et kort i den udspillede farve.
En melding der ikke viser den meldte farve, men har en konventionel betydning.
En meget lang tænkepause, ofte mistænkelig i konkurrencemeldinger.
En udspils- eller signalmetode, hvor et lavt kort kan vise et lige antal kort.
En udspils- eller signalmetode, hvor et lavt kort kan vise et lige antal kort. Betydningen afhænger af makkerskabets aftaler.
Et afkast der viser farvepræference.
Et lavt kort (typisk 2–6); bruges i signaler og tekniske spil.
En kontrakt der er trivielt vundet uanset modspil.
En melding der antyder ønsket udspil fra makker.
En konvention der håndterer indblanding over 1NT og viser forskellige styrker via 2NT‑relay.
Modstanderen til venstre for en given spiller.
En lige antal kort i en farve (fx 2, 4, 6).
En kontrakt på 6‑trinnet, hvor 12 stik skal vindes.
En melding der viser begrænset styrke, typisk invit.
En farve med mange kort, ofte 6+.
Et regelbrud, som kan medføre justeret score eller straf.
En handling eller melding, der er tilladt efter reglerne.
Spilførers hånd, som kun spilføreren kan se.
Spar og hjerter er majorfarver.
Spar og hjerter er majorfarver. En kontrakt i major giver 30 stikpoint for hvert kontraktstik over bogstikket.
Når kontrakten går hjem.
Din makker; den spiller du samarbejder med.
En aftale mellem makkerne om betydningen af bestemte meldinger.
En konventionel dobling i en konkurrencesekvens, som viser udgangsinteresse, når en direkte farvemelding ville være konkurrerende.
Når en spiller undlader at alertere en kunstig melding, som makker burde have informeret om.
Udspil af det midterste kort fra tre små kort, efterfulgt af det højeste.
Udspil af det midterste kort fra tre små kort, efterfulgt af det højeste. Metoden er systemafhængig.
Point der gives for placering i turneringer; bruges til ranglister.
En kamp mellem to hold eller par.
Scoring i parturnering, hvor hvert spil sammenlignes med alle andre par.
Den øvre grænse af en hånds styrke i en given sekvens.
Et fysisk fejlgreb, fx at spille det forkerte kort ved et uheld.
Hele meldeforløbet fra første melding til kontrakten er fastlagt.
Den fase af spillet hvor spillerne afgiver meldinger.
Den spiller der afgiver en melding i meldeforløbet.
Rækkefølgen af meldinger i et meldeforløb.
Det aftalte meldesystem mellem makkerne.
Enhver melding: bud, pas, dobling eller redobling.
En melding afgivet af en spiller, der ikke er i tur; kan medføre rettelser eller straf.
Et kort i meldekassen, der viser et bud, pas, dobling, redobling eller en proceduremarkering.
En indmelding der viser tofarvede hænder (major/major eller major/minor).
Den nedre grænse af en hånds styrke.
Klør og ruder er minorfarver.
Klør og ruder er minorfarver. En kontrakt i minor giver 20 stikpoint for hvert kontraktstik over bogstikket.
At brænde et stik eller en mulighed; bruges især i spilføring.
En bevægelsesform hvor Nord‑Syd sidder fast, og Øst‑Vest bevæger sig.
Modspillets strategi og teknik.
Modspillerne; de to spillere der spiller mod spilføreren.
Modspilssignaler der viser attitude, længde eller præference.
Modstanderne; de to spillere der ikke er i makkerskab med dig.
Et slutspil hvor modspiller uanset valg giver spilfører fordel.
Relaterede begreber: Slutspil
En kunstig 2♦‑åbning der viser flere mulige håndtyper (typisk svag 2 i major).
En melding der viser den meldte farve.
En dobling der viser ubesluttede farver og typisk 4‑kort i umeldt major.
Et udspil der ikke giver spilfører fordel; ofte i sanskontrakter.
Et kort med værdien ni; ofte relevant i sekvenser og kipninger.
En signalmetode, hvor højt-lavt normalt viser ulige antal og lavt-højt lige antal.
En signalmetode, hvor højt-lavt normalt viser ulige antal og lavt-højt lige antal. Den præcise brug afhænger af aftalerne.
Spilleren der sidder i nord.
En melding i en ny farve.
En melding i en ny farve. Om meldingen er krav, afhænger af meldesystemet og den konkrete sekvens.
I Roman Key Card Blackwood er de fire esser og trumfkongen nøglekort.
I Roman Key Card Blackwood er de fire esser og trumfkongen nøglekort. Trumfdamen er ikke et nøglekort, men undersøges ofte særskilt.
En melding der går ned med vilje for at undgå modstandernes udgang/slem.
Når en honnør sidder “forkert” i forhold til en kipning.
Når en honnør sidder “rigtigt” i forhold til en kipning.
Det rum i holdkampe hvor tilskuere kan følge spillet.
En oplysningsdobling der viser støtte til umeldte farver.
Den bedste kontrakt baseret på hænderne.
Kort i en farve der endnu ikke er spillet.
En overførsel i sanskontrakter der flytter spilføringen til åbneren.
Når et par sidder over i en runde, typisk ved ulige antal par.
Et stik ud over kontrakten.
Point for stik ud over kontrakten.
At trumfe over modstanderen.
Et makkerpar i en turnering.
Makkerskabet mellem to spillere.
Fælles forståelse af meldesystem og aftaler.
En parturnering hvor to spillere danner et par.
At afstå fra at melde.
En melding der beder makker om at vælge den bedste af to farver.
En spiller der har passet i første melderunde og dermed har begrænset styrke.
Point til modparten, når en kontrakt går ned.
Point til modparten, når en kontrakt går ned. Zonestilling, dobling og antal understik bestemmer størrelsen.
Procentscore i parturnering baseret på matchpoints.
Privat regnskab hvor spillere noterer deres resultater.
At vende retning eller placering i en bevægelsesplan.
Bordet hvor par skifter retning i en Howell‑bevægelse.
At toppe en farve i håb om, at en manglende honnør falder.
Den tid hvor spillere aktivt spiller spil.
At spille til et bestemt kort eller en bestemt hånd.
De personer der deltager i spillet.
Samlet vurdering af håndens styrke (HCP + fordeling).
En melding der viser hvilken farve man foretrækker.
Bonuspoint for udgang, slem eller overstik.
Når en modspiller spiller én af to ligeværdige honnører, øges sandsynligheden for, at spilleren ikke havde begge.
Den spilleplan, der giver størst matematisk sandsynlighed for det ønskede antal stik uden yderligere oplysninger.
En lovlig, bevidst og væsentligt afvigende melding i forhold til håndens honnørstyrke eller farvelængde.
En lovlig, bevidst og væsentligt afvigende melding i forhold til håndens honnørstyrke eller farvelængde. Gentagne eller aftalte psykiske meldinger kan være reguleret.
En Stayman-variant, der undersøger både fire- og femkorts major hos sansåbneren.
En Stayman-variant, der undersøger både fire- og femkorts major hos sansåbneren. Den præcise sekvens afhænger af makkerskabets system.
En fase hvor spillere eller hold forsøger at kvalificere sig til finalerunden.
En melding der viser styrke og spørger makker om at vurdere udgang/slem.
Kortets rang i farven (A højst, 2 lavest).
En kontrakt, hvor en redobling fordobler virkningen af den forudgående dobling.
En melding der viser ekstra styrke eller specifik håndtype.
En beregningsregel ved udspil af fjerdehøjeste: elleve minus udspilskortets værdi angiver antallet af højere kort uden for udspillerens hånd.
At afvise en invit eller en foreslået farve.
En kunstig melding der beder makker beskrive sin hånd.
Renonce; ingen kort i en farve, meget stærkt i trumfkontrakter.
At genåbne meldingerne efter tre pas.
At forsøge at undgå en dårlig kontrakt, typisk efter dobling.
Svarers anden melding, der beskriver håndens styrke og fordeling.
En kunstig dobling efter makkers oplysningsdobling og modpartens støtte, som normalt viser værdier og interesse for de umeldte farver.
En genoverførsel i sanskontrakter.
En melding der viser ekstra styrke, fordi den tvinger makker til at melde på et højere niveau.
Modstanderen til højre for en given spiller.
Bridge, hvor en eller flere pladser spilles af software.
Bridge, hvor en eller flere pladser spilles af software. System og forklaringer følger platformens robotregler.
En udvidet Blackwood der spørger efter nøglekort (esser + trumfkonge).
En sektion af en turnering, typisk bestående af et antal spil.
En turneringsform hvor alle par eller hold møder hinanden.
Ruderfarven.
Ruderfarven. Den næstlaveste farve i rang.
En afgørelse fra turneringslederen om en uregelmæssighed.
Når alle fire spillere passer, og spillet annulleres.
De røde farver: hjerter (♥) og ruder (♦).
En melding der kan erstatte en ulovlig melding uden at give modstanderne fordel.
Sanskontrakt uden trumf.
Sanskontrakt uden trumf. Spilføring afhænger af hold i alle farver.
De point der gives for stik i kontrakten.
Regnskabskort hvor resultater noteres.
Den metode der bruges til at beregne resultater i en turnering.
En plads ved bordet (Nord, Syd, Øst, Vest).
En kontrol, der forhindrer modparten i at tage de to første stik i farven.
En kontrol, der forhindrer modparten i at tage de to første stik i farven. Det kan være en konge eller en singleton.
En gruppe af par i en turnering, typisk i større arrangementer.
Indplacering af spillere i grupper baseret på styrke.
En procedure i onlinebridge, hvor spilleren selv oplyser modstanderne om sin meldings særlige betydning uden at informere makker.
Et 1NT‑svar der er krav i én runde, men åbner må passe med minimum og 5‑kort major.
En del af en turnering, typisk 24–32 spil.
Et kort med værdien syv; bruges i længdeangivelser.
En farve med få kort, normalt singleton eller renonce; i nogle sammenhænge medregnes doubleton.
At blande kortene.
Et par eller led (Nord‑Syd eller Øst‑Vest).
En farve der ikke er trumf og ikke er hovedfarven i meldingerne.
En farve der ikke er trumf og ikke er hovedfarven i meldingerne. Bruges ofte til at udvikle ekstra stik.
Et spil der sikrer kontrakten, selv hvis det reducerer chancen for overstik.
En farve med præcis ét kort; meget værdifuld i trumfkontrakter.
Et kort med værdien seks.
Den måde par og spil flyttes rundt i turneringen.
Et spring i niveau, der kræver brug af stopkort.
At presse en modspiller til at kaste et kort, der gør dine farver gode.
Relaterede begreber: Slutspil
En fysisk adskillelse diagonalt over bordet, der reducerer visuelle og tidsmæssige oplysninger mellem makkere.
En skæv hånd med korthed i én eller flere farver.
En melding der undersøger muligheden for slem.
En kontrakt på 6‑trinnet (lilleslem) eller 7‑trinnet (storeslem).
En melding der afslutter meldeforløbet og viser ingen interesse i udgang.
Spilføring sent i spillet, hvor en modspiller tvinges til at give spilføreren et stik, han ikke kunne få selv.
Slutspil er overbegrebet. De mest almindelige former er indspil, hvor spilføreren sætter en modspiller ind, så han må spille ud til spilførerens fordel, og skvis, hvor en modspiller må kaste et kort, han ikke kan undvære. Slutspillet forberedes ofte med eliminering.
Relaterede begreber: Indspil, Skvis, Eliminering, Morton's Fork
En konvention efter en sansåbning og Stayman, hvor svarer viser fem kort i den ene major og fire i den anden ved at springe i firekortsfarven.
De sorte farver: spar (♠) og klør (♣).
De sorte farver: spar (♠) og klør (♣). Bruges ofte som samlet betegnelse i analyser.
Spilleren der sidder i syd.
Den tilgængelige plads i meldeforløbet.
Sparfarven.
Sparfarven. Den højeste farve i rang og en majorfarve.
Spilføreren er den spiller på den side, der vandt kontrakten, som først meldte kontraktens benævnelse.
En mappe eller et fysisk spil med fire hænder, brugt i turneringsbridge.
Et usædvanligt spring i en ny farve, der viser korthed, normalt singleton eller renonce, samt stærk støtte til makkers farve.
Et spring i ny farve, der viser enten spær eller styrke.
Et spring i niveau, der viser enten spær eller styrke afhængigt af kontekst.
En spærremelding der hæver niveauet for at presse modstanderne.
En spærrestøtte der hæver makkers farve højt for at presse modstanderne.
En melding der spørger makker om specifik information, fx kontrol eller antal esser.
Et par der sidder fast ved bordet og ikke flytter sig.
En konvention der spørger efter 4‑kort major efter 1NT.
Relaterede begreber: Jacoby-transfer, Puppet Stayman
Et stik; fire kort spillet i en runde.
At stikke over makkers kort for at bevare tempo eller skifte farve.
Et kort, der tidligere blev brugt til at markere en springmelding.
Et kort, der tidligere blev brugt til at markere en springmelding. Den konkrete procedure afhænger af de gældende turneringsbestemmelser.
En kontrakt på 7‑trinnet, hvor alle 13 stik skal vindes.
En dobling der viser strafstyrke.
Et kort der skal ligge åbent på bordet som straf for en fejl i udspil eller afkast.
Et pas af en oplysningsdobling, som omdanner doblingen til straf, fordi svarer forventer, at den doblede kontrakt går ned.
Kombination af eliminering og skvis.
En melding der viser betydelig styrke.
En kunstig åbning der viser en stærk hånd (typisk 22+ HP eller stærk farve).
At hæve makkers farve for at vise længde og styrke.
En dobling der viser præcis 3‑kort støtte til makkers farve.
At hæve makkers farve.
En redobling der viser 3‑kort støtte efter modstandernes dobling.
En spiller der erstatter en anden i en turnering.
En svag 2‑åbning der viser en 6‑farve og begrænset styrke.
En svag springstøtte der viser længde og spærrestyrke.
Et svagt spring i ny farve der viser en spærrehånd.
Svareren; makker til åbneren, som melder efter åbningen.
At melde efter makkers åbning.
En holdturnering hvor hold møder modstandere med samme pointscore.
Systemkort der beskriver makkerskabets meldesystem og aftaler.
Et kort der forventes at tabe et stik.
At smide en taber på en taber for at undgå større tab.
En planlægningsmetode i trumfkontrakter, hvor spilføreren tæller forventede tabere og undersøger, hvordan de kan fjernes.
Bordet hvor spillet foregår.
Et hold bestående af flere spillere.
Et stik eller en spilleomgang, der bruges til at udvikle en farve, fjerne en indgang eller bevare initiativet.
En tydelig pause eller tøven i meldinger eller spil, som kan give ubeføjede oplysninger.
Et kort med værdien tre.
En metode til at afgøre placering ved lige score.
Tieren; et vigtigt kort i sekvenser og kipninger.
God længde i begge hænder i samme farve.
En hånd med to lange farver (fx 5‑5 eller 6‑5).
En hånd med to lange farver (fx 5‑5 eller 6‑5). Giver offensive meldingsmuligheder.
Den højeste score på et spil i parturnering.
Udspil af et højt lavt kort (fx 9) fra en svag farve.
Udspil af det højeste kort i en sekvens (fx D fra D‑B‑10).
En organiseret bridgekonkurrence.
Bridge spillet i turneringsformat.
Et vandrende regnskabskort der følger spillet rundt i turneringen.
Slæden der bruges ved skærmspil til at sende meldinger mellem spillerne.
En hånd med tre farver (fx 4‑4‑4‑1).
En hånd med tre farver (fx 4‑4‑4‑1). Har ofte specielle meldingsvalg.
Point for de stik der ligger over bogstikket.
Det trin (1–7) en melding afgives på.
En farve med præcis tre kort.
Den farve der slår alle andre.
Den farve der slår alle andre. Trumfkontrol er afgørende i spilføring.
At styre hvornår man trækker trumfer og hvornår man trumfer tabere.
Damen i den aftalte trumffarve.
Damen i den aftalte trumffarve. I RKCB undersøges den ofte særskilt og regnes normalt ikke blandt de fem nøglekort.
At trumfe et stik.
At fjerne modstandernes trumfer.
Evnen til at styre trumferne og forhindre modspillets trumfning.
Den spiller der er i tur til at melde eller spille.
Turneringsbridge hvor samme spil spilles af flere par for at sammenligne resultater.
Turneringslederen der håndterer regler, uregelmæssigheder og scoring.
Et kort med værdien to.
Et meldesystem hvor 2‑over‑1 i ny farve er udgangskrav.
At tælle fordeling, honnører eller stikmuligheder.
En længere tænkepause, der kan give makker ubeføjede oplysninger.
Oplysninger, som makker ikke må bruge (fx tøven, tonefald, kropssprog).
Uden for zonen; giver lavere bonus og lavere straf.
En kontrakt, der giver mindst 100 stikpoint: 3NT, 4♥, 4♠, 5♣ eller 5♦ uden dobling.
En kontrakt, der giver mindst 100 stikpoint: 3NT, 4♥, 4♠, 5♣ eller 5♦ uden dobling. Lavere kontrakter kan også give udgang efter dobling.
En melding der undersøger om makker har tilstrækkelig styrke til udgang.
En melding der lover udgangsstyrke og ikke kan stoppes under udgang.
Udspillet til første stik.
Udspil fra den forkerte hånd; modstanderne får valgmuligheder for rettelse.
Ulige antal kort i en farve (fx 1, 3, 5).
En handling eller melding, der strider mod reglerne.
At spille et lavere kort end forventet, typisk under en honnør.
Et tabt stik i forhold til kontrakten.
At trumfe lavere for at bevare trumfer.
En melding der ikke begrænser håndens styrke.
En kunstig melding der viser tofarvet hånd.
Enhver uregelmæssighed i meldinger eller spil, som direktøren skal håndtere.
En kunstig 2NT‑melding der viser to lavere umeldte farver.
En melding på et lavere niveau end tilladt; kan accepteres eller kræve rettelse.
Den vurderede styrke af en hånd eller farve.
En skvismanøvre der kræver korrekt rækkefølge af stik.
Et kort der med sikkerhed vinder et stik.
En planlægningsmetode i sanskontrakter, hvor spilføreren tæller sikre stik og identificerer muligheder for at udvikle flere.
Tabellen der omregner IMP‑forskel til VP.
En melding der viser svag hånd eller spærrestyrke.
Spilleren der sidder i vest.
Zonestillingen angiver, om ingen, én eller begge sider er i zonen.
Zonestillingen angiver, om ingen, én eller begge sider er i zonen. Den påvirker udgangs- og slembonus samt straf for understik.
Relaterede begreber: I zonen, Uden for zonen
Analyse hvor alle fire hænder er kendt; bruges til at beregne optimale linjer.
Den spiller der åbner meldingerne med første bud.
At åbne meldingerne med første bud.
En hånd med tilstrækkelig styrke og egnet fordeling til at afgive meldeforløbets første bud efter makkerskabets system.
Det første kort i spillet, som spilles af modstanderen til venstre for spilføreren.