2 over 1

1 · Åbning 1 i major

5-farve major, 12–21 hp (semiskæve 11-pointshænder må åbnes). 2-trinnet er svagt, 3-trinnet inviterende, 2NT = Bekkasin. Nyt i denne udgave: trial bids efter den simple støtte, åbners stærke genmeldinger med 3♣ checkback, og Two over One som udgangskrav i ny farve på 2-trinnet.

Aftalen er fast: 1NT-svaret er semikrav — åbner må kun passe med absolut minimum og en jævn 5-3-3-2.

Åbners genmelding efter 1NT-svaret

2 · Bekkasin 2NT

Efter 1♥/1♠ – 2NT lover svarer 13+ støttepoint og mindst 4 korts støtte. Åbner beskriver sin hånd i ét træk: minimum, tillæg uden korthed, eller tillæg med korthed. Svarer er kaptajn resten af forløbet.

Svarers 2. melding: 4 i farven som afmelding. Ved slemambition: cuebid i billigste kontrolfarve, derefter RKC 1430. Efter 3♥/3♠/3NT kan svarer devaluere honnører i kortfarven. Bekkasin bruges på alle hænder med 13+ sp og 4+ korts støtte, uanset om der er en kortfarve.

Efter 3♣ — svarers 3♦ spørger om korthed

Åbners 3♣ siger kun »minimum« og lader spørgsmålet om kortfarve stå åbent. Har svarer slemambition, kan han derfor fortsætte med 3♦, som er krav og beder åbner vise en eventuel korthed. Trinene er de samme som ved tillæg, blot ét niveau lavere — og et ekstra svar dækker den helt jævne hånd.

Eksempel — hele forløbet

Åbners singleton i hjerter er perfekt over for svarers E-x-x-x: der er intet spild i farven, og cuebiddet i ruder garanterer ♦K. Derfor er 6♠ næsten sikker med blot 12 hp over for 17 hp. Pointen med hele forløbet er, at kortfarven findes, før kontrollerne tælles — RKC alene ville ikke have afsløret, at hjerterne passer perfekt.

Ved fjendens indblanding

Melder modparten en farve ind, er Bekkasin slået fra — brug i stedet en cuebid af modpartens farve som den stærke støttemelding. Dobler modparten i stedet, er Bekkasin også slået fra, men erstattes af »Jordan 2NT«: 2NT viser nu en bredere styrke — fra invit og opad, ikke kun 13+ — fordi doblingen i forvejen har lagt pres på modparten. En redobling viser 10+ hp uden støtte til majoren. (Forslag — ikke afprøvet)

3 · Longsuit trial bids

Et trial bid er en hjælpeanmodning, ikke en farvemelding. Det bruges, når der er fundet majorfit på 2-trinnet, og den ene makker har udgangsambition men en svag sidefarve. Trial bid meldes i en 3-korts eller længere farve med 2–3 tabere — aldrig i en stærk farve — og har man valget, altid i den svageste.

Eksempel. Åbner har ♠ EDB86 ♥ 84 ♦ E753 ♣ E2. Forløbet er 1♠ – 2♠ – 3♦. Meldingen siger: »Kan du hjælpe mig i ruder, så meld 4♠ — ellers pas i 3♠.« Har svarer K-x-x eller en singleton i ruder, er udgangen god; har han x-x-x-x uden honnør, taber man for mange stik i farven, og delkontrakten er det rigtige sted.

4 · Åbners stærke genmeldinger

Når svarer har meldt på 1-trinnet, skal åbner kunne skelne mellem en almindelig genmelding og en hånd med ekstra styrke. Systemet bruger springet: jo større springet er, jo stærkere er hånden. Splinter indgår ikke i systemet — kortfarver vises først, når trumffarven er fastlagt, via cuebid.

Grænsen mellem den nye farve og springet er den vigtigste at holde fast i: med 19+ hp og 5-4 springes; under 19 meldes den nye farve naturligt og ikke krav (foreløbig – bekræftes). Kun springet er udgangskrav.

3♣ checkback efter 1 i farve – 1 i farve – 2NT

Efter åbners 2NT-genmelding (18–19 jævn) er 3♣ kunstigt og spørger om åbners majorfordeling. Meldingen er krav til udgang og bruges, når svarer har meldt en major på 1-trinnet og vil vide, om der er 3-korts støtte, eller om åbner selv har 4-farve i den anden major. alertér

Alle svar er krav til udgang — 3♣ bruges ikke som flugtmelding. Har svarer en svag hånd med lang klør, skal han passe 2NT i stedet.

Svarers fortsættelse

5 · Two over One udgangskrav

Ny farve på 2-trinnet fra en uforhåndspasset svarer er udgangskrav med 13+ hp. Aftalen gælder præcis disse sekvenser — og kun så længe modparten tier.

Melder modparten ind, bortfalder udgangskravet: 2-meldingen bliver da naturlig og stærk, men ikke krav til udgang. Det samme gælder efter forhåndspas.

5a · Fjerde farve krav

Har begge makkere meldt hver sin farve, og der stadig ikke er fundet fit, mangler svarer en måde at skabe et krav på. Den fjerde, umeldte farve er derfor kunstig og krav — den siger intet om farven, men beder åbner beskrive sin hånd videre. Uden aftalen må svarer med 11–12 hp gætte kontrakten; med den kan han spørge først og beslutte bagefter. alertér

Åbners svar — i denne rækkefølge

Eksempel: 1♦ – 1♥ – 1♠ – 2♣. Klør er den fjerde farve og siger intet om klørlængde. Svarer kan have 12 hp med fire hjerter og ingen tilpasning — han spørger, og åbner viser 2♥ med tre hjerter, 2NT med klørhold, eller 2♦ med lang ruder. Meldingen bruges ikke, når svarer selv har en naturlig krav-melding til rådighed.

Åbners genmelding efter 2/1

5b · Fast og slow arrival

I et udgangskrævende forløb kan ingen af makkerne passe under udgang. Derfor er en hurtig melding af udgangen ikke et udtryk for styrke, men det modsatte: har man intet at tilføje, meldes udgangen med det samme. Princippet kaldes fast arrival — hurtig ankomst betyder minimum, langsom ankomst betyder tillæg. Reglen gælder for begge makkere, men den læses forskelligt afhængigt af, hvem der melder.

Åbners meldinger

Svarers meldinger

Eksempel: 1♠ – 2♦ – 2♠ – 4♠ siger »ingen slemambition, luk kontrakten«. Melder svarer i stedet 3♠ og lader åbner fortsætte, er der stadig plads til cuebids, og hånden er dermed bedre end minimum. Reglen gælder kun under udgang i et krav-forløb — i inviterende sekvenser betyder springet stadig styrke, som det plejer.

6 · Åbning 1 i minor — omvendt minor

1♣ er forberedende og lover kun 2+ kort alertér. 1♦ lover altid mindst 4 kort. Støttestrukturen er omvendt af majorens: 2-trinnet er stærkt, 3-trinnet svagt.

Ved fjendens indblanding

Dobler modparten, ændrer det intet — »2 i åbningsfarven« koster det samme og viser stadig 10+ sp med stærk støtte. Melder modparten derimod en farve ind, er den stærke støttemelding slået fra — brug i stedet en cuebid af modpartens farve. (Forslag — ikke afprøvet)

6a · xy sans

xy sans er en relæstruktur efter sekvensen 1 i farve – 1 i farve – 1NT. Uden aftalen er svarers 2♣ blot en naturlig, svag genmelding, og alle inviterende hænder må gætte eller springe. Med xy sans bliver 2♣ et kunstigt relæ, der tvinger åbner til 2♦, hvorefter svarer beskriver sin hånd præcist på lavt niveau. alertér

Hvorfor det virker: 1NT-genmeldingen dækker et bredt interval (12–14 hp) og mange fordelinger. Uden relæet må svarer med 10–12 hp enten passe en mulig udgang væk eller springe til 2NT og gå forbi en bedre delkontrakt i farve. Relæet køber en hel melderunde på 2-trinnet — dér ligger gevinsten. Alle meldinger, der ikke er nævnt, er naturlige.

6b · Ujævn hånd — XYZ efter ny farve

Når åbner i stedet for 1NT genmelder en ny farve på 1-trinnet (1♣–1♦–1♥/1♠ · 1♣–1♥–1♠ · 1♦–1♥–1♠), er 2♣ og 2♦ stadig frie — og bruges på nøjagtig samme måde som i 6a: 2♣ er relæ, 2♦ er udgangskrav. Sammen udgør 6a og 6b hele XYZ-konventionen.

Kilde: bridgehands.com, »XYZ Convention«.

Ved fjendens indblanding

Melder modparten ind, FØR åbner får sin genmelding (1NT eller ny farve), er 2♣/2♦ ikke automatisk ledige — så bruger I i stedet almindelig konkurrencemelding og negativ dobling; XYZ er ikke i spil endnu. Kommer indblandingen derimod EFTER åbners genmelding — som dobling, redobling eller pas fra modparten — virker 2♣ og 2♦ fortsat som beskrevet ovenfor, uanset hvad der er sagt undervejs. (Forslag — bekræft especielt hvad en dobling af selve 2♣-relæet skal betyde)

7 · Slemundersøgelse med trumf — RKC 1430

RKC 1430 — 4NT. Sidst meldte farve er trumf. 5 nøglekort = 4 esser + trumfkonge.

RKC bruges ikke med minor som trumf — svaret kommer let forbi 5♣/5♦. Meld slem på stikvurdering i stedet.

Spørgemelding efter trumfdamen

Har svaret været 5♣ eller 5♦ (1/4 eller 0/3 nøglekort), er trumfdamen endnu ukendt. Spørgeren kan da bede om den med den billigste melding, der ikke er trumffarven — typisk næste trin over svaret. Efter 5♥/5♠ er spørgsmålet overflødigt: damen er allerede vist eller benægtet.

Har makkerparret 10 trumfer tilsammen, er damen normalt uinteressant — spring spørgsmålet over og meld slemmen direkte. Ligger meldingerne i sans, spørger 4NT i stedet om minimum/maksimum: pas eller 6NT.

Kongespørgsmål — 5NT

5NT spørger om konger uden for trumf. Meldingen forudsætter, at alle nøglekort er på plads; er de ikke det, må 5NT ikke bruges.

Cuebids — kontrolvisning før RKC

Et cuebid er en kontrolvisende melding i en sidefarve, efter at trumffarven er fastlagt. Formålet er noget andet end RKC’s: RKC tæller, hvor mange nøglekort vi har, men siger intet om, hvor de sidder. Cuebids afslører derimod, om der er en farve, hvor vi har to tabere — og det er netop den slags slem, der går ned trods fire esser. Derfor cuebidder man først og spørger bagefter.

Hvad de enkelte meldinger betyder

Vores aftale: vi viser enhver kontrol — es, konge, singleton eller renonce — uden at skelne mellem 1. og 2. rundes kontrol. Det er enkelt og virker i langt de fleste forløb. Vær opmærksom på den ene svaghed: to konger over for to singletons kan ligne fire kontroller. Er du i tvivl, så brug RKC 1430 til at afklare esserne, før I går forbi udgang.

Eksemplet i afsnit 2 viser hele mekanikken: 4♣ og 4♦ er cuebids, som fastslår kontrollerne, hvorefter 4NT tæller nøglekortene og 6♠ meldes på 29 hp. Uden cuebiddene ville RKC alene ikke have vist, at hjerterne passer perfekt.

8 · Sansåbninger

1NT = 15–17 jævn, 2NT = 20–21 jævn. Efter 2NT gælder de samme konventioner ét trin højere. Stayman og overføring meldes kun, når hånden foran har passet.

Sansstigen — hele billedet

Den samme sansmelding betyder noget forskelligt, alt efter om den er en åbning eller en genmelding. Skemaet samler begge halvdele, så intervallerne kan læses i sammenhæng — det er en af de hyppigste kilder til misforståelser ved bordet.

Logikken bag genmeldingerne: havde åbner haft 15–17 og en jævn hånd, ville han have åbnet 1NT. Når han i stedet åbner i farve og senere melder 1NT, må hånden derfor ligge under åbningsintervallet — altså 12–14. Springet til 2NT viser tilsvarende den styrke, der ligger over.

De tre håndtyper — hvad bestemmer åbners genmelding

Enhver hånd falder i én af tre kategorier, og kategorien afgør genmeldingen, før styrken gør. Vælg først typen, derefter niveauet.

Rækkefølgen er vigtig: har du seks kort i åbningsfarven, meldes farven igen — også med en jævn pointstyrke. Sans vælges kun, når hånden faktisk er jævn. Den fejl, der koster flest kontrakter, er at melde 1NT med en 6-farve, fordi pointene passer til 12–14.

9 · Amerikansk Stayman (ASS)

Alle jævne hænder med 15–17 hp åbnes 1NT — også hænder med femfarve i major. Netop derfor får svarers 2♣ en større opgave end den almindelige Stayman: den er en undersøgelse af åbners hele majorfordeling. 2♣ lover ikke nødvendigvis en firfarve i major, men er mindst en invitation til udgang.

ASS er systemets Stayman. Almindelig Stayman spilles ikke — 2♣ over 1NT betyder altid det, der står i skemaet. Alle meldinger, der ikke er nævnt, er naturlige.

10 · Overføringer

En overføring er en kunstig melding, der beder åbner om at melde farven lige over. Formålet er dobbelt: den stærke hånd bliver spilfører, så udspillet kommer op i den, og svarer får en ekstra melderunde til at beskrive styrken bagefter. Overføring meldes kun, når hånden foran har passet. Efter 2NT gælder de samme meldinger ét trin højere.

Superaccept: har åbner 4-korts støtte og maksimum, må han springe et trin over den tvungne melding. Det er den eneste situation, hvor åbner må afvige. Minoroverføringerne (2♠ og 3♣) er derimod rene flugtmeldinger — svarer passer altid åbners svar.

11 · Slemundersøgelse i sans — Gerber

Gerber — 4♣ efter 1NT/2NT. 5♣ spørger derefter om konger. Gerber er sanskontrakternes esspørgsmål; med fundet trumf bruges RKC 1430 i stedet (se afsnit 7).

11a · Modparten melder ind over vores 1NT

Melder modparten ind over vores 1NT-åbning, bortfalder systemet: ASS, overføring og Gerber gælder ikke længere. Alle meldinger er naturlige, og svarer må selv vurdere, hvad hånden er værd i den nye situation.

Doblingen skifter altså karakter: uden indblanding findes den ikke, men efter en indmelding er den ren straf. Det er en af de vigtigste aftaler at have på plads, fordi modparten netop melder ind for at forstyrre.

Åbners svar på overmelding i fjendens farve

11b · Indmelding efter svarers overføringsmelding

Kommer indmeldingen først, efter at svarer har vist sin farve med en overføring, er billedet et andet: farven er allerede kendt, og åbner kan derfor selv tage stilling.

Bemærk forskellen på de to situationer: over den uforstyrrede overføring er åbner forpligtet til at melde svarers farve, men efter en indmelding bliver den melding frivillig og viser tillæg.

12 · Svage åbninger

13 · Ogust 2NT

Ogust er svarers kunstige 2NT over en svag 2-åbning eller et svagt spring. Det viser 15+ hp med udgangsinteresse og normalt — men ikke altid — trumfstøtte. Meldingen er rundekrav. Åbner beskriver samtidig styrke og antal tophonnører (E, K, D i trumffarven). Huskeregel: »Mindste minorer, 1-2-1-2-3«.

Svarers 2. melding: alle meldinger er nu naturlige. Pas i 3 i farven med minimum, udgang ved passende svar, RKC 1430 ved slemambition. — I konkurrence: bliver Ogust doblet, gælder svarene uændret. Kommer der derimod en overmelding, bortfalder de konventionelle svar: åbner kan nu strafdoble, passe med en dårlig hånd eller gentage sin farve, hvis den er det værd.

14 · Stærkåbning 2♣ — 2♦ waiting

2♣ er systemets eneste Stærkåbning: 20+ hp, eller 9 sikre stik i major / 10 i minor, eller en jævn hånd fra 22 hp. Kravmelding — må ikke passes ud. alertér

Åbners 2. melding: naturlig farvemelding (5+ kort), eller 2NT 22–24 / 3NT 25–27 med jævn hånd. Efter 2NT/3NT gælder de sædvanlige sanskonventioner ét trin højere: ASS, overføring og Gerber 4♣. Med fundet trumf bruges RKC 1430. — Svarers 2. melding efter åbners farvemelding: støt med 3-farve · vis egen 5-farve · sans med hold. Pas findes ikke under udgang.

Svarers 2. melding — det andet negative

Fordi 2♦ intet siger om styrken, skal svarer have et sted at vise en helt tom hånd senere. Det gøres med det andet negative:

Hvorfor waiting frem for kontrolsvar: Stærkåbningens hænder er oftest ubalancerede, og dér er spørgsmålet »hvor er dine kort« vigtigere end »hvor mange esser har du«. 2♦ holder forløbet lavt, så åbner kan beskrive sin fordeling først; esserne kan altid tælles bagefter med RKC 1430 eller Gerber, når trumffarven er kendt.

15 · Simpel indmelding i farve

Ved kamp om delkontrakter må der meldes op til det antal trumfer, makkerparret har tilsammen.

15a · Forsvar mod modstandernes 1NT — DONT

Systemets forsvar mod en 1NT-åbning fra modparten er DONT (Disturb Opponents’ No Trump). Grundtanken er, at de to-farvede hænder er dem, der kan vinde en delkontrakt eller genere modparten mest — derfor får hver to-farvet kombination sin egen melding, og hver melding viser den laveste af farverne plus en uspecificeret højere. Prisen er, at doblingen ikke længere er straf: den viser i stedet en en-farvet hånd. Aftalen gælder både i direkte position og i genåbning; i genåbning må styrken sættes ca. 2 hp lavere.

Princippet i systemet: meldingen navngiver den laveste farve, og den højere er ukendt indtil makker spørger. Derfor er 2♥ (hjerter og spar) den eneste melding, hvor begge farver er kendt med det samme. Styrken er sekundær — DONT meldes på fordeling, typisk fra ca. 8 hp og opefter, og formålet er lige så meget at stjæle plads som at finde egen kontrakt.

Svar på DONT

Grundreglen for svarer: pas med støtte, relæ uden. Fordi indmelder kan have en hvilken som helst styrke, er svarers opgave først og fremmest at finde det rigtige sted at spille — ikke at invitere. Med en rigtig god hånd må svarer selv melde udgangen.

15b · To-farvede indmeldinger — Michaels cuebid og usædvanlig 2NT

Systemet har hidtil ingen måde at vise en to-farvet hånd i indmelding. En 5-5-hånd måtte enten meldes som en almindelig indmelding — hvorved den anden farve gik tabt — eller passes. De to konventioner nedenfor lukker hullet: Michaels viser majorerne eller en major plus en uvist minor, usædvanlig 2NT viser de to laveste umeldte farver. Begge er spærrende af natur og meldes på fordeling snarere end på styrke. alertér

Michaels cuebid — overmelding i modpartens farve

Styrken er delt bevidst: enten svag (8–15) eller stærk (17+). Med mellemstyrken 15–17 og 5-5 meldes den bedste farve naturligt, så makker ikke sætter os for højt på en hånd, der ikke kan bære det.

Usædvanlig 2NT

Svar på begge konventioner

Grundreglen for svarer er den samme som ved DONT: vælg farve med svag hånd, spørg eller cuebid med god. Husk Loven — indmelder har mindst ti kort i to farver, så tilpasningen er ofte bedre end pointene antyder.

Særtilfældet 1♣

Cuebiddet gælder uændret over 1♣, også når åbningen er forberedende og kun lover to kort. Vi bytter altså ikke om på meldingerne for at frigøre en naturlig klørindmelding.

Konsekvensen er, at en naturlig klørindmelding ikke findes over 1♣. Med lang klør bag en kort åbning må man enten passe, dobl med den rigtige fordeling, eller springe til 3♣ som spærring. Det er en bevidst pris for at holde strukturen ensartet over alle fire åbninger.

15c · Genåbning i 4. hånd

Går meldingen 1-farve – pas – pas frem til dig, er situationen en anden end i direkte position. Modparten har fundet en tilpasning på lavt niveau og vil sandsynligvis spille kontrakten hjem. Samtidig ved du, at makker sidder med point, han ikke kunne bruge — han har passet over en åbning, ikke over styrke. Derfor genåbner vi lettere: lån ca. 3 hp af makker, præcis som ved spærring lånes stik.

Hvornår genåbner vi

Hvad vi melder

Vigtig aftale: vores direkte 1NT-indmelding er sat lavt (8–11), fordi den bruges som forbedring af kontrakten. I genåbning er 1NT derimod en beskrivende hånd, og intervallet ligger højere. Er I i tvivl ved bordet, så husk skellet: direkte 1NT = jeg vil spille her; genåbnings-1NT = jeg har en rigtig sanshånd.

Makkers svar på genåbningen

Den hyppigste fejl er, at makker straffer genåbneren for at have meldt. Genåbning sker på lånte point, og makker skal derfor trække tre fra sin egen hånd, før han vurderer. Bliver genåbning regelmæssigt straffet, holder man op med at genåbne — og så forærer man modparten alle delkontrakterne.

16 · Oplysningsdobling

Svarer-kolonnen nedenfor er systemets svar på oplysningsdoblingen: makkers meldinger, første og anden gang, ud fra hvad doblingen viser. Dobler-kolonnen viser til sammenligning doblerens egen fordelingsvej, hvis auktionen kommer tilbage til ham.

17 · De fem doblingstyper

Redoblinger: (1) 10+ hp uden primær støtte efter dobling — benægter støtte, vil gerne strafdoble. (2) SOS-redobling: 0–3 hp efter 1NT-åbning og strafdobling; beder åbner melde sine 4-farver nedefra. (3) Stærk redobling af en strafdoblet udgang — sjælden, viser ekstra styrke.

Negativ dobling — åbners svar

Svarers negative dobling viser 4-farve i en uvist major og mindst 8 hp (6 hp efter 1-over-1). Åbner skal nu beskrive både styrke og fordeling, og han er ikke tvunget til at melde majoren: pas er en reel mulighed med længde bag indmelderen.

Konkurrencedobling — makkers svar

Konkurrencedoblingen lover ikke selv en farve — den beder makker vælge. (Forslag — bekræft gerne intervallerne nedenfor)

Grundreglen er, at åbner behandler den negative dobling som en almindelig farvemelding fra svarer: samme støtteniveauer, samme sansintervaller. Forskellen er alene, at farven endnu ikke er navngivet, og at pas er kommet til som mulighed.

Når modparten dobler vores åbning

En oplysningsdobling fra modparten ændrer svarers muligheder: redoblingen kommer til, og de naturlige meldinger bliver begrænsede, fordi svarer altid kan vente på en ny chance. Two over One bortfalder.

Efter redoblingen er kontrakten vores, indtil andet er vist. Begge makkere må derfor passe modpartens flugtmelding rundt — en pas er her krav og inviterer til strafdobling, ikke en opgivelse.

Redoblinger — de tre typer

Støttedobling — åbners visning af 3-korts støtte

Fordi systemet spiller femkorts major, står åbner ofte med præcis tre kort i svarers major. Melder modparten ind, er der ikke plads til at vise forskellen på tre og fire kort med en almindelig støtte — og 5-3-fittet går tabt. Støttedoblingen løser det: efter 1♥ – (pas) – 1♠ – (2♣) viser doblingen præcis tre spar. alertér

Svarers svar efter støttedoblingen

Gevinsten er, at svarer straks kender trumflængden og kan bruge Loven korrekt: med ni trumfer meldes til tre, med otte kun til to. Prisen er strafdoblingen på lavt niveau i netop denne sekvens — sjælden og sjældent lukrativ. Aftalen gælder til og med 2♠; derover er doblingen straf igen.

18 · Kravpas

En kravpas er en pas afgivet i forventning om, at makker enten melder eller dobler. Den optræder i så mange forskellige sekvenser, at generelle regler er svære at opstille — det kræver faste makkeraftaler. (!) markerer den afgørende kravpas.

1 · Næsekravpas

Er Vest kort i spar (maks. doubleton), forventes han at genåbne med dobling, så Øst kan strafpasse med gode spar bagpå. Aftalen forudsætter negative doblinger — Øst kan ikke selv strafdoble 1♠. Er Vest derimod lang i spar, må han gerne passe.

2 · Efter egen strafdobling

Vests første pas er krav efter Østs redobling: Øst skal enten strafdoble eller melde. Flygter Nord senere i 2♥, er Østs pas tilsvarende krav til, at makker strafdobler eller melder.

3 · Højt niveau — oplagt offermelding

Vest er i tvivl, om 5♥ skal strafdobles, eller om man skal lade sig presse. Pas er krav til, at makker afgør: med gode offensive værdier melder Øst videre, ellers dobler han. Det er ikke altid let at afgøre, om en høj pas er krav — aftal det på forhånd. = alerteres.

18a · Kampen om delkontrakten

De fleste spil er hverken slem eller udgang, men delkontraktkampe — hænder hvor begge sider har omkring 20 point, og ingen af dem kan gøre udgang. Her afgøres resultatet ikke af meldesystemet, men af to ting: om vi finder vores tilpasning, og om vi rammer det rigtige niveau. Grundreglen er, at man i disse forløb ikke melder efter point, men efter trumfer.

Loven om det samlede antal stik

Meld op til det antal stik, der svarer til antallet af trumfer, makkerparret har tilsammen. Reglen er ikke en garanti for at vinde kontrakten — den siger, at det er billigere at gå én bet end at lade modparten spille deres delkontrakt hjem.

Loven gælder begge veje: har modparten ni trumfer, tager de ni stik lige så ofte som vi. Derfor er en pas på 3-trinnet mod deres ni trumfer sjældent en gevinst.

Justering af Loven

Zonens betydning

Zonen ændrer regnestykket mere end håndens styrke gør. Den samme hånd melder til 3 i gunstig zone og passer i ugunstig.

Hvornår dobler vi i stedet

Strafdobling i delkontraktkampen er den sværeste beslutning. Fire betingelser bør være opfyldt, før vi dobler frem for at melde videre.

Bemærk sammenhængen med afsnit 18: har vi presset modparten op med vores egne meldinger, er en kravpas ofte bedre end en dobling — den lader makker afgøre, om han vil doble eller melde videre.

De typiske fejl

Den samlende tanke: i en delkontraktkamp er +110 og −50 næsten det samme resultat, mens −110 og +50 er hele forskellen. Det er derfor, man hellere melder én for meget end én for lidt — så længe zonen tillader det.

19 · Udspil og markering

Grundreglen er 4. højeste fra en farve med honnør, og 2. højeste fra en svag farve uden honnør (»top af intet«). Fra honnørsekvenser spilles den højeste af sekvensen. Udspilskortet står med fed i skemaet.

Mod farvekontrakt søger man stik hurtigt — derfor esser og honnørsekvenser, og derfor er singleton- og doubletonudspil attraktive (mulighed for stjæling). Mod sans bygger man en lang farve op — derfor 4. højeste fra længden, og derfor undgår man at spille væk fra E-x-x-x, som forærer et stik. Reglen om 11: træk udspilskortets værdi fra 11 — resultatet er antallet af højere kort i de tre andre hænder.

Attitude — kald og afvisning

Systemets primærmarkering er attitude — kald og afvisning. Når makker spiller ud, og du lægger et kort i farven, fortæller kortets størrelse, om du kan lide farven. Højt kort = kald (»fortsæt«), lavt kort = afvisning (»skift«). Markeringen gælder både mod farve- og sanskontrakter.

»Højt« og »lavt« er altid relativt til de kort du selv har. En 6’er kan være et kald fra 6-4-3 og en afvisning fra 9-8-6. Makker skal læse kortet i forhold til, hvad der er synligt på bordet og i hans egen hånd.

Rangorden: hvilken markering gælder hvornår?

Rækkefølgen er vigtig: brug altid attitude først, hvis den er meningsfuld. Count og Lavinthal er værktøjer til situationer, hvor attitude ikke længere har noget at sige.

Reglen om 11

Reglen gælder, når makker spiller 4. højeste ud. Træk udspilskortets værdi fra 11 — resultatet er antallet af kort højere end udspilskortet i de tre øvrige hænder tilsammen. Trækker du dernæst de højere kort fra, du selv kan se på bordet og i din egen hånd, ved du præcis, hvor mange højere kort spilfører har. Reglen virker kun mod 4. højeste; efter 2. højeste fra en svag farve giver den intet.

Eksemplet viser den typiske anvendelse: ved du, at spilfører ikke har et højere kort, kan du lade udspillet løbe eller undlade at bruge en honnør. Reglen er lige så nyttig for spilfører som for modspillerne — regn den altid, når der spilles lille ud mod sans.

20 · Lavinthal

Lavinthal er en farveskiftmarkering i spillet — ikke en melding. Den fortæller makker, hvilken farve han skal spille videre. Man er ikke interesseret i afkastfarven selv: et relativt højt kort beder om den høje af de to øvrige farver (hjerter, spar), et relativt lavt kort om den lave (klør, ruder). Der laves aldrig Lavinthal-kald til en mulig trumffarve.

Lavinthal er en afkastmarkering og bruges først, når attitude ikke længere har noget at sige — se rangordenen ovenfor.

B1 · Flannery 2♦ — anbefalet

2♦ viser præcis 5 hjerter og 4 spar med 11–15 hp. Åbningen er ikke krav, men makker må ikke passe uden ruderlængde. Uden revers kan åbner godt melde 2♠ over 1NT med minimum (foreløbig – bekræftes). Flannerys gevinst er derfor, at 5-4 i majorerne vises i én melding og fra start. alertér

Åbners svar på 2NT-spørgsmålet

Konsekvens for resten af systemet: 1♥-åbningen lover herefter enten mindre end fire spar eller 16+ hp. Det gør åbners genmeldinger mere præcise: efter 1♥ – 1NT viser 2♠ så normalt 16–18 hp (med 19+ springer åbner), fordi 5-4 i majorerne med 11–15 hp åbnes med 2♦. Revers er ikke en del af systemet — se Bilag G.

B2 · Multi 2♦ — det ambitiøse alternativ

2♦ viser en svag 2 i en uspecificeret major, eller en af flere aftalte stærke hændertyper. Fordelen er dobbelt: modparten skal gætte, hvilken major vi har, og 2♥ og 2♠ frigøres til to-farvede hænder. Ulempen er, at strukturen er stor, at vi selv kan komme galt af sted, og at åbningen skal alerteres hver gang. alertér

Bemærk: hvis I vælger Multi, frigøres 2♥ og 2♠. De skal have en ny betydning — typisk to-farvede hænder — og det er en aftale mere at lave. Multi er derfor ikke én konvention, men tre.

B3 · Anbefaling

Flannery passer bedst til netop dette system, og argumentet er systemets egen opbygning frem for konventionens popularitet.

Vælg Multi, hvis I hellere vil vinde på forstyrrelse end på præcision, og er villige til at bruge en del øvetid. Vælg Flannery, hvis I vil lukke et konkret hul i det system, I allerede spiller. Vælg ingen af dem, hvis I vurderer, at den svage 2♦ giver jer flere gode resultater end begge — det er et helt legitimt svar.

Hvis I vælger Flannery — det skal aftales

B4 · Samlet pakke — Multi 2♦, Flannery 2♥, Muiderberg 2♠

Denne pakke erstatter hele afsnit 12’s svage 2 i ruder, hjerter og spar — og dermed også Ogust-skemaet i afsnit 13 for netop disse tre åbninger. De tre kan ikke vælges enkeltvis; det er én samlet ombygning af spærremeldingerne på 2-trinnet, ikke tre uafhængige beslutninger. (Forslag — fuld beskrivelse nedenfor til vurdering)

2♦ · Multi

2♦ viser en svag 2 i en uspecificeret major (5–10 hp, god 6-farve), eller en aftalt stærk hånd. Se B2 for den fulde beskrivelse — den er uændret i denne pakke. alertér

Ved fjendens indblanding

Dobler modparten 2♦, ændrer det intet — I melder som normalt, og en redobling fra svarer viser ekstra styrke med ønske om straf. Melder modparten i stedet en farve ind (fx 2♥ eller 2♠), mister I den bekvemme pas-eller-ret: dobling fra svarer er nu takeout (beder åbner vise sin major), pas viser ingen særlig interesse, og en ny farve er naturlig. (Forslag — ikke afprøvet)

2♥ · Flannery (flyttet fra 2♦)

2♥ viser præcis 5 hjerter og 4 spar med 11–15 hp — samme hånd som B1’s Flannery, blot meldt ét trin højere, fordi 2♦ nu er optaget af Multi. Med denne pakke findes der ikke længere en naturlig svag 2 i hjerter. alertér

Åbners svar på 2NT-spørgsmålet

Ved fjendens indblanding

De almindelige Flannery-svar og -genmeldinger gælder stadig efter en dobling — en dobling fra vores side af modpartens senere overmelding er straf, ikke »stjålet melding«. Melder modparten derimod ind på 2-trinnet (fx en overmelding i spar, som ellers var svarers præferencemelding), er dobling fra svarer i stedet takeout med værdier, mens pas viser mangel på interesse. (Forslag — ikke afprøvet)

2♠ · Muiderberg

2♠ viser 5 spar og mindst 4 kort i en unavngiven minor, 5–10 hp. I ugunstig zone bør minoren være 5+ kort. Med denne pakke findes der heller ikke længere en naturlig svag 2 i spar — den bliver til en topunkerbunden to-farvet hånd i stedet. alertér

Åbners svar på 2NT-spørgsmålet

Ved fjendens indblanding

Dobler modparten 2♠, ændrer det intet — makker melder som normalt, og en redobling viser ekstra styrke. Melder modparten en farve ind, er dobling fra svarer takeout-orienteret (værdier, ingen klar egen farve), mens pas typisk betyder mangel på interesse i at kæmpe videre. (Forslag — ikke afprøvet)

Kilde: bridgebum.com (»Muiderberg Two Bids«), da.wikipedia/en.wikipedia (»Flannery«, »Muiderberg convention«). Muiderbergs svarstruktur varierer mellem partnerskaber — dette er den simple udgave, ikke den fulde.

Konsekvens for resten af systemet: hele afsnit 12 (Svage åbninger) og Ogust i afsnit 13 skal omskrives for ruder, hjerter og spar, hvis pakken vælges — kun svag 3 og de højere spærremeldinger er upåvirket. Det er en stor omvæltning for tre åbninger, der i dag fungerer godt hver for sig; vurdér grundigt, om gevinsten (mere præcise to-farvede spærremeldinger) opvejer det tabte (den simple, velkendte svage 2).

C1 · Huller i aftalerne

De to øverste er dem, der koster point i praksis. Forsvar mod spærremeldinger rammer os i hver tredje-fjerde runde mod et aktivt par, og responsiv dobling opstår hver gang en oplysningsdobling bliver overmeldt.

C2 · Åbne punkter i det, vi allerede har skrevet

Alle fem har fået en foreløbig løsning i dokumentet, så systemet kan spilles. De står her, fordi valget er truffet på jeres vegne og bør bekræftes — ikke fordi noget er forkert.

C3 · Forslag til rækkefølge

En praktisk arbejdsform: tag ét emne ad gangen, spil det i nogle sessioner, og skriv det ind, når det sidder. Et system, hvor halvdelen af aftalerne er nye, er svagere end et mindre system, begge kan huske under pres.

C4 · Lebensohl mod svag 2 (simpel udgave)

Bruges når modparten åbner en svag 2 (♥ eller ♠), vi dobler for udtag, og makkers makker passer. Uden aftale er der ikke plads til at vise både svage og gode hænder — Lebensohl skaffer den plads tilbage. Kun mod svage 2-åbninger; mod svag 3 er der ikke plads til 2NT-relæet. alertér

Eksempel: modparten åbner 2♠, vi dobler, makker passer. Har svarer en svag hånd med hjerter (lavere end spar), går han via 2NT — dobler melder 3♣, og svarer retter til 3♥. Har svarer i stedet en invitationshånd med hjerter, meldes 3♥ direkte, uden om relæet.

Dobler melder 3♣ efter makkers 2NT med en normal dobling. Melder dobler noget andet end 3♣, viser det ekstra styrke og er udgangskrav.

Kilde: bridgebum.com (»Lebensohl Over Weak Two Bids«), en.wikipedia (»Lebensohl«). Dette er kernemekanikken — den fulde udgave har også cuebid af modpartens farve som spilleafgørende krav, som er udeladt her for enkelthedens skyld. Udvidet efter Jyderup Bridgeklubs Lebensohl-ark: spar over 2♥ (invit via relæet, udgangskrav direkte) og doblers stærke hånd.

E1 · Parturnering — matchpoint

I en parturnering spiller alle par de samme spil. Dit resultat sammenlignes med alle andre par, der har siddet i samme retning, og du får point efter hvor mange af dem du slår. Den absolutte størrelse af scoren er ligegyldig: +620 mod +590 tæller lige så meget som +1430 mod −100.

Resultatet omregnes normalt til procent, så alle spil vægter ens uanset antal borde. 50 % er middel.

Eksempel: syv par har spillet samme spil i samme retning. Du sidder med +170.

De to par med +620 deler topscoren: de slår tre par (6 point) og deler med hinanden (1 point) — men i denne forkortede opstilling regnes kun de viste. Pointen er, at afstanden mellem +620 og +590 giver samme udslag som afstanden mellem +170 og −100.

E2 · Holdturnering — imp

I en holdturnering spilles hvert spil to gange: dit par sidder nord-syd ved ét bord, mens holdkammeraterne sidder øst-vest ved det andet. De to resultater lægges sammen, og forskellen omregnes til imp efter en fast skala. Her tæller størrelsen af gevinsten — men aftagende, så en stor gevinst ikke er proportionalt mere værd.

Skalaen er aftagende: de første 10 point giver ingenting, mens forskellen mellem 0 og 400 giver 9 imp og forskellen mellem 400 og 2000 kun giver 10 imp mere. Det er derfor, en misset udgang (typisk 10 imp) vejer tungere end fire overstik (1 imp).

E3 · Hvad forskellen betyder ved bordet

Den korte version: i matchpoint jagter man overstik og små fordele, fordi hvert bræt vejer lige meget. I imp beskytter man kontrakten og melder de udgange, der er værd at melde — især i zone, hvor udgangspræmien er 500.

E4 · Parturnering scoret i imp

Nogle parturneringer scores efter imp-skalaen i stedet for matchpoint. Så gælder de taktiske råd fra holdturnering, selv om man spiller par.

G1 · Definition og styrke

Revers er en ny højere gældende farve fra åbner, meldt billigst muligt på nyt niveau — fx 1♣ – 1♥ – 2♦, 1♦ – 1♠ – 2♥ og 1♥ – 1NT – 2♠. 1♣ – 1♥ – 1♠ er ikke revers: sparfarven meldes på samme niveau.

G2 · Svarers anden melding

Eksempel: 1♣ – 1♠ – 2♥. Svarer er svag op til ca. 8 hp og har udgangskrav fra ca. 9 hp.

Følgeaftaler

Alternativ til drøftelse: Ingberman 2NT

2NT bruges som svagt relæ til 3♣. Det kræver alertering og ændrer betydningen af 2NT ovenfor. alertér

G3 · Revers i konkurrence

G4 · Konsekvenser, hvis forslaget vedtages